Min far drikker for meget

Tilbage

Min Historie starter i 2002.
Lige sin jeg kan huske har min far drukket.
Jeg har flyttet mange gange fordi der ikke har været penge til husleje.
Jeg er 8 år gammel, der var det syvende gange jeg flyttet.
På det tidspunkt har jeg været vidne til vold og drikkeri, så meget at jeg ikke kunne stole på nogen.

Jeg var en bange lille pige.
Det er så på det tidspunkt at jeg begynder at blive misbrugt seksuelt.
Det var en af min brors venner, han er 9 år.
Jeg turde ikke at sige noget til nogen for jeg blev truet med børnehjem og at det ville tage livet af min forældre, sagde han til mig hver gang han misbrugte mig. Så jeg sagde ikke noget.

Min bror og min veninde viste det, men vi var børn så hvad skulle vi gøre.
Det også på det tidspunkt at min far begynder at sidde i fængsel, hvad jeg kan huske så var det for at køre uden kørekort - spritkørsel og vold.
Han har kørt med os i bilen selv om han havde drukket og i dag kan jeg ikke lide at tænke på det, for det kun have gået galt.
Jeg har også hørt på trusler hvor min far truede min mor med banke hende foran min bror og mig.
Min far har også fået bank imens vi har set på det, vi har også set på min far bankede andre mennesker.
Det var hårdt hver gang han skulle ind og sidde for der var kun min mor til at være der for os.

Jeg husker en særlig situation hvor min far var inde og sidde og min mor er alene med os.
Min mor var blevet syg og skulle passe os helt alene.
Hun havde det meget skidt.
Så kom der en af min fars venner på besøg, han kunne se at min mor ikke have det så godt.
Hun stod bare og rørte i en gryde og vi løb rundt om hende uden hun opfattede ikke at vi være der.
Han fik en til at tage hendes temperatur og det viste sig at hun havde det meget dårligt, så han ringede til en ambulance. Han ringede også til min morfar. Som sku kommer og henter os.
Ambulancen kørte afsted med udrykning, det viste sig at min mor havde lungebetændelse.
Jeg skulle stå som den "store" og sku fortælle min far i telefonen at min mor var på sygehuset.
Det var svært, men min mor kom hjem efter nogle dage.
Det var dejligt at hun kom hjem, men det har rørt mig lige siden.

Alle de gange min far sad i fængsel var den bedste tid i mit liv der var dejlig roligt derhjemme vi hyggede os min mor og min storebror og mig.
Da jeg var ti flyttede vi til Skive i en lejlighed og jeg skulle skifte skole.
Alt var nyt og det var en storby synes jeg.
Jeg fandt hurtig ud af at jeg var anderledes end mange andre i min klasse, da jeg havde svært ved at læse og skrive.
Der var nogle piger i min klasse der spillede venner med mig bare for at finde noget de kunne mobbe mig med.
De fandt hurtig ud af at min far drak.
Og det blev jeg mobbet med.
Jeg blev også mobbet med at jeg havde lus og jeg var beskidt i tøjet og jeg løj om alt i min familie.
Jeg bliv mobbet fra tredje til syvende klasse.
Det var også i den tid hvor jeg begyndte at pjække.
Da jeg ikke kunne lide at gå i skole.

På et tidspunkt sku vi flytte fra lejlighed til hus.
Vi sku bo i et sommerhus inden til vi sku flytte i et hus.
Den dag glemmer jeg aldrig.
Politiet stod der sammen med nogen fra kommunen og nogen flyttemænd de skulle pakke vores ting sammen da vi skulle smides ud af lejligheden.
Vi boede ca. en måned i det lille sommerhus.
Jeg var ikke i skole i 3 uger, for jeg havde ikke lyst til at hører på hvorfor min familie og mig bliv smidt ud.
For alle i min klasse viste det.
Jeg begyndte at ryge hash fordi jeg fik de forkerte venner.
Jeg drak og kigge byen selvom jeg var under 18.
Jeg er også blevet kørt hjem af politiet mangle gange for at være i byen da jeg var under 18.
Jeg søgte fyre i alderen fra 16 til 30 år på nettet, for så følte jeg mig holdt af.
Jeg brugte meget tid sammen med AK 81 for det gjorde mig tryg.
Mit liv var noget rod.

Jeg begik indbrud, vold og tyveri, for at få penge til stoffer.
Jeg kunne ikke finde ud af hvem jeg var.
Jeg blev stadigvæk misbrugt.
En dag var der en af mine forældres venner, der spurgte hvorfor jeg aldrig ville sove derhjemme når ham der misbrugte mig var på besøg.
Og så fortalt jeg hvorfor.
Der var jeg ca.13 år.
Jeg havde ikke lyst til at have sådan et liv mere så ville jeg sgu hellere på børnehjem tænkt jeg.
Og hun forstod mig og hun snakkede med mine forældre mens jeg også var der.
Men min far troede ikke på mig.
Hende jeg havde fortalt det til valgte at gå til politiet og de underrettede kommunen, og kommunen kom og snakkede med mig og min mor.
De spurgte mig om det er passede, men min far havde, sagt til mig at jeg ikke skulle fortælle om det, for så ville jeg ødelægge min familie og det ville jeg ikke.
Så jeg sagde ikke noget.
Jeg sagde det var noget jeg havde fundet på for at få fred fra alle det spørgsmål.
I dag fortryder jeg at jeg ikke sagde at det var rigtigt og kæmpede for min sag.
For jeg er 100 på at min mor troede på mig.
Men sagen blev lukket og i dag har jeg ikke snakket med nogen om det.
Men jeg tænker på det hver dag.

Der gik noget tid med noget pjæk og at jeg aldrig var i skole.
Så kommunen valgte at sætte en paragraf 50 undersøgelse i gang.
Det meste af min familie var til en samtale om hvad vi skulle gøre.
Der blev ikke nævnt noget om misbruget.
Min far har lovet at alt skulle nok blive godt det hele derhjemme.
Men det skete ikke.

Familien blev enige om at jeg skulle på efterskole.
Så mig og min socialrådgiver tog en tur til en efterskole og besøgte dem.
Jeg blev hurtig enige om med mig selv at det var der jeg skulle gå.
Det var dejligt at begynde på efterskole.
Det var dejlig at komme væk hjemmefra lidt tid.
Det var en efterskole for ordblinde.

Jeg fandt hurtig ud af at det var ikke normalt at have druk i hjemmet.
Jeg havde ikke lyst til at komme hjem i weekenderne.
Men jeg skulle jo hjem nogle weekender og ferier.
Det var nogle lange weekender og ferier jeg havde derhjemme.
Jeg ville ikke hjem da jeg ikke ville se på alt det drikkeri.
Da jeg gik på efterskolen ku jeg ikke stole på nogen og det gik ud over de kærester jeg havde på efterskolen.
For jeg følte at ingen elskede mig, fordi jeg ikke fik så meget kærlighed da hjemme.
Da jeg er 15 år døde min veninde af kræft og hun tog min hemmelighed med i graven.
Jeg savner hende hver dag der går.

Jeg følte mig fri når jeg røg, alle troede at jeg kun røg smøger.
Men jeg røg rigtig meget hash prøvede også med andre stoffer, men de sagde mig ikke noget.
Da jeg var færdig på efterskole besluttede vi os for at jeg skulle på skolehjem.
Jeg skulle begynde på sosu uddannelse.
Det var jeg glad for.
Jeg flyttede på skole hjemmet og mødte nogle søde piger.
Men jeg at blive ved med at ryge og drikke, så det meste af min sosu tid var jeg ikke der.
For vi gik meget i byen så jeg var ikke så god til at komme op om morgen.

Jeg følte mig magtesløs - vidste ikke hvad jeg skulle gøre.
Jeg havde en kontaktperson som ikke viste noget om mit misbrug af stoffer.
Hun ville prøve at hjælpe mig med skolen så meget hun kunne.
Og vi blev enige om at jeg skulle begynde på mad til mennesker for at blive tjener.
Jeg var stoppet med at ryge hash, da jeg begynder på mad til mennesker, da jeg ville ud af det.
Det var en kamp men jeg gjorde det.
Men jeg har hver dag lyst til at ryge hash igen i dag.
Men jeg gør det ikke for jeg vil ikke tilbage til mit gamle liv.
Det seksuelle misbrug stopper da jeg var 14 år og det var jeg glad for men det har sat sig mange spor på min sjæl.
Jeg kan ikke have et normalt sex liv i dag på grund af det seksuelle misbrug.
Jeg har prøvet og tage mit liv fire gange da jeg ikke kunne se nogen grund til at leve.
Jeg fik aldrig den hjælp jeg havde behov for selv om jeg søgt om det.

I dag får jeg lidt hjælp, for har jeg brug for at komme ud med hvad der ligger inde i mig.
Jeg har en svær depression og jeg skulle have hjælp fra psykiatrien.
Psykiatrikeren kunne fortælle mig at jeg også har borderline som er (personlighedsforstyrrelse) og det betyder at jeg kan få følelsesudbrud og manglende udholdenhed og svingende humør, som de mener da kommer fra min barndom.

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage