Annie's livsfortælling

Tilbage

Jeg skriver herinde fordi min far er alkoholiker.
Han siger hele tiden \"Alkoholiker er et stort ord, og jeg er ikke alkoholiker\".
Det startede vidst allerede da jeg var 3-4 år, muligvis før det.
Jeg vågnede af min mor skreg, jeg ræve sov, og blev taget ned i bilen med dyne over.
Min far blev hentet ved den lokale pub, og kom ind med en pose i hånden og skulle til at brække sig.
Så kiggede han på mig, og så jeg ikke sov.
Han smilte så sit typiske far-smil.

Så fik jeg min sygdom, og han drak hele tiden.
Han var aldrig på hospitalet rigtigt.
Dog var han der da jeg skulle opereres og da jeg vågnede, også når lægen sagde noget.

Så blev det min lillebrors fødselsdag, og det var helvede.
Han tog af sted klokken 9 om aften og kom hjem kl. 9 om morgen på fødselsdagen.
Jeg og min mor måtte kæmpe for at pynte op og lave mad, samtidig med at prøve at vække min far.
Så vi var pænt smadret på fødselsdagen mens han var højde punktet.
Da 2-3 gæster var gået gik han ind og sov igen.
Vi fik ham til lægen, som gav ham nogle piller, mod hans alkoholtrang.

Et halvt år efter blev det min fødselsdag.
Jeg havde 24 piger overnattende, og der kommer han mega pinlig klokken 9.
Der var vidst kun 4 der opdagede ham, for min mor kom og fik ham til at sove hos en ven.
Jeg blev SÅ skuffet! Han lovede at tage piller, og så til min fødselsdag?
Han LOVEDE at tage pillerne.
Jeg spurgte min mor efter mange dage, og hun sagde at han havde ikke lyst til at tage dem, for han mente ikke han havde noget problem.

Så blev min mor og far skilt.
Der gik det rigtig ned af bakke.
Den første dag jeg var der nede dunkede han mig i hovedet, jeg kan ikke længere huske hvorfor, men der var ingen alarm klokke der ringede.
Jeg lod ham gøre det, for jeg elskede ham stadig og kaldte ham stadig for far.
Jeg mente ikke han gjorde noget forkert udover at drikke.
Og nu det ramt bunden.

Vi var på camping ferie, og min far mødte en af hans venner.
Han slog mig rimelig mange gange den ferie, og om aften mærkede jeg et blåt mærke, og først der 2½ år efter ringede der en alarm klokke!
Så begyndte han en aften at drikke en flaske whisky, delt med hans ven og kone.
Han var meget påvirket.
Jeg tog min 6-årrige lillebror med ned i teltet, og lagde ham til at sove.
Han sad i ½ time og spurgte \"hvor er far, hvad hvis der er sket far noget, hvad hvis han ikke kan finde vej, hvad hvis hans lygte er gået i stykker, eller han falder i søen?\" så græd han i 5 minutter og faldt så i søvn.
Min far kommer brasende ind, og vækker min lillebror.
Han stinker af alkohol, og jeg ligger mig til at sove.

Dagen efter har han ikke den store appitit, og vi kører så.
Jeg får ikke morgenmad.
Han er blevet sur på mig over alle små ting, og jeg gider ikke engang længere prøve at gøre ham tilfreds for alle de små fejl ved mig skal peges på ligemeget hvad jeg gør.
Jeg var bange for ham og turde ikke sige det.
Det var gået op for mig at han brugte vold.
Så gik vi ind på McD, og han sagde noget i den anden ende, og jeg kunne ikke høre det.
Han skreg så \"Hva fanden, hvorfor svarer du mig ikke?
Hvad vil du have jeg skal gøre?
Hvorfor er du så sur!
Sæt dig ud i bilen!\".
- Derfor fik jeg hverken frokost eller morgenmad.

Jeg kan ikke klarer ham mere og kalder ham ikke længere \'min far\'.
Jeg er ikke hjemme hos ham mere, og jeg vil gøre alt for at beskytte min lillebror for hvad jeg har oplevet.

 

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage