Amille's livsfortælling

Tilbage

Hej.
Jeg er en pige på 11 år.
Min far drikker ualmindeligt meget, mine forældre blev skilt fordi at min mor syntes at min far drak for meget.
Hver gang min far og jeg har en aftale, så fucker han den totalt op!
Han kommer aldrig til den tid han har lovet, og han ringer aldrig når han har sagt det, så lige nu har jeg slet ikke kontakt med ham, jeg har gået til en familie rådgiver, og hun har hjulpet mig rigtig meget, men jeg er stadig super ked af at jeg aldrig ser min far.
For et halvt år siden var jeg ude og besøge ham, da han skulle hente mig kl. 16.00 kom han først kl. 17.30, jeg gik og ventes de i 1½ time..
Til sidst kom han, han spurgte om jeg ville med ud på stranden, jeg kunne godt mærke da jeg satte mig ind i bilen at han var fuld, det var ikke en rar følelse, min mor havde sagt at hvis han var fuld så skulle jeg ikke køre med ham, men jeg kunne ikke lide at sige fra overfor ham, jeg var bange for at han ville blive ked af det, så jeg valgte at kører med ham.
Vi kørte så ud på spejlsby strand og vandet var is koldt, jeg var ikke i godt humør da jeg vidste at min far var skide fuld.
Jeg opdagede pludselig at han lå og rullede rundt imellem planterne og i græsset og sandet, det var ikke rart at se ham sådan, jeg vidste selvfølgelig at han var fuld, men ikke så fuld..
Jeg havde aldrig klaret mig hvis ikke det var for min mor..
Nå, men jeg gad ikke at være der mere efter som min far lå og opførte sig som en 3 årig..
Så jeg sagde st jeg ville hjem, han begyndte så at rejse sig op, og han satte sig ind i bilen og vi kørte hjem til ham.
På vej hjem sad jeg og var lige ved at græde ved tanken om at jeg havde lovet mor ikke at kører med ham hvis han var fuld, og det havde jeg jo så gjort, lige pludselig opdager jeg at vi kører midt på en af markerne jeg siger ikke noget til min far, fordi at jeg ikke kan sige noget, hvis jeg begyndte at snakke så ville jeg bare begynde at græde.
Da vi kom hjem til min far spurgte han om jeg ville have noget mad, jeg svarede ikke, jeg gik bare op på mit værelse, jeg ringede til min storesøster, og hun tog telefonen, og jeg fortalte hende alt det der var sket og at jeg gerne ville hjem, jeg græd selvfølgelig, min søster sagde at hun ville ringe til min mor, selvom hun var på arbejde, hun fik fat i min morbor som så kom og hentede mig, Jeg skrev på at stykke papir: \"Hej far jeg er taget hjem fordi at du alligevel bar ligger på sofaen og sover.\" Ja, min far var faldet i søvn, og jeg listede mig ligeså stille og roligt ud som jeg kunne, Siden den dag har jeg ikke været ude hos min far! :\'(


Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage