Jeg var den 9 årige "voksne" pige

Tilbage

Jeg var omkring 2½ år da mine forældre blev skilt,
jeg var så lille at jeg egentlig ikke forstod noget af hvad der skete. Jeg vidste ikke grunden til skilsmissen, eller jeg har oplevet hvorfor, men det er ikke noget jeg selv kan huske, men har fået det fortalt gennem årene.

Da mine forældre blev skilt blev mine søskende og jeg boende hos min far, vi er 4 piger, og jeg er den yngste, så det var klart at jeg ikke rigtig forstod hvad der skete.
Jeg vidste ikke dengang hvorfor vi ikke måtte bo hos mor, og jeg forstod ikke hvorfor vi ikke måtte besøge hende mere, end hver anden weekend.
Da jeg blev lidt ældre, og begyndte at forstå at det altså ikke var normalt at have skilte forældre.
Fandt jeg rigtig ud af hvad der var sket igennem årene.
Jeg begyndte at spørge til tingene, og ville virkelig gerne vide, hvorfor at tingene var som de var.
Jeg kunne virkelig ikke forstå, hvorfor mine venner kun måtte lege når jeg var hjemme hos far, men ikke når jeg var hos mor. Det han ikke rigtig sammen, synes jeg ikke.
Jeg synes bare alt var som det skulle være.

Min mor havde været min far utro adskillige gange, hver gang min far var til bowling en gang i ugen, havde min mor besøg af en anden mand.
Det blev ved, og min far opdagede det efter hånden, som han fandt beviser på det.
Min mor var på dette tidspunkt også begyndt at drikke meget mere end før, hun prøvede på at skjule det hele tiden, men far fandt alligevel ud af det.
Han kunne finde tomme øl flasker over det hele, og han vidste også at hun drak mens hun ventede mig.
Hver gang han nævnte det, benægtede hun.
Efter skilsmissen flyttede hun sammen med den mand, som hun var far utro med.
Årene blev svære for min far, han stod alene med 4 piger, så mine bedsteforældre og en af min fars venner var næsten hos os hver anden dag.
Når de ikke var der, var min ældste søster den der passede på os andre.
Hun var som en slags \'\'mor\'\' for os.
Far skulle arbejde for at have råd til alt.

Når vi var hos mor i weekenderne, skændes mine søskende ofte med dem, jeg forstod ikke hvorfor.
Den øl de skændes om, havde jo altid været en \'\'del\'\' af  mit liv, så jeg troede det var normalt.
Da jeg blev ældre, begyndte jeg at kunne mærke når mor og hendes kæreste var fulde.
Der var altid gæster, og de drak som om de aldrig havde fået noget at drikke før.
Den ene flaske efter den anden.
Mor blev pludselig gravid, og endnu et barn kom til verden, en lille dreng, 4 år senere kom endnu en dreng til.
Jeg havde nu 2 stedbrødre.
Mine andre søskende var nu begyndt at blive teenagere, og havde brug for at være sammen med deres venner, og alt hvad man nu gør i den alder.

Jeg var omkring 9 år gammel, og jeg skulle nu til at tage ansvaret for mine mindre søskende, når de andre var ude med deres venner den weekend, når vi var hos mor.
Jeg var den 9 årige \'\'voksne\'\' pige, som skulle give mine brødre mad, skifte dem, og hvad der ellers skulle gøres.
Jeg var på en måde \'\'mor\'\' i en alder af 9 år, når mor ikke selv kunne styre det.
Jeg kunne mærke at mine brødre knyttede et bestemt bånd til mig, og ikke til de andre.
Det var som om at de kun var trykke ved mig og kun mig.
Jeg var ikke længere den lille pige, men den store der måtte tage et ansvar som var alt for stor.
Men jeg klarede det, og var egentlig grunden til at mine brødre havde det som de havde det, når jeg var derhjemme.
Vi har flere gange fundet vores brødre alene hjemme, hvor min mor og hendes kæreste sad og drak hos nogle andre i byen.
De kunne overhovedet ikke tage et ansvar og opfostre et barn. Mine mindste lille bror på 1 år begyndte at blive påvirket og bagude i sin udvinkling pågrund de ting der skete derhjemme.
Mor begyndte at blive \'\'syg\'\' men jeg måtte ikke vide hvad hun fejlede, jeg vidste bare at mor var syg.

Den 26 juli 2004, ringede telefonen og jeg tog den.
Vi var alene hjemme hos far, og ventede på at han kom hjem fra arbejde.
Det var min tante der ville fortælle noget.
Hun stammede, og vidste ikke rigtig hvordan hun skulle sige det. Derfra husker jeg ikke hvad hun sagde, men jeg husker at jeg råbe \'\'mor er død!\'\'
Det var urealistisk, og jeg fattede det ikke.
Jeg havde jo lige været hos  mor ugen inden, og nu var hun pludselig væk.
Det var den hårdste uge i mit liv, og nogle dage som ikke gør andet end at trykke indeni.
Folk kom hjem til os hele tiden, vi havde aldrig fred.
Dagen gik, og vi skulle ned i mor og min stedfars hus, vi skulle vælge ting til begravelsen og alt hvad der indebær sådan en død.
Jeg hørte min stedfar fortælle hvad der var sket.
Det var min lille bror på 5 år der havde fundet hende, ligge ude på badeværelset gulvet.
Han var gået ind for at vaske hænder, og havde fundet hende der, han løb ud og spurgte min stedfar, hvorfor mor lå og sov nøgen på badeværelsets gulvet.
Han ville ikke tro ham, men til sidst indså han at min lille bror altså ikke løj.
Han løb derud, begyndte på hjertemassage mm.
han ringede 112, de gav hende nogle stød, men det var desværre for sent. Hun var sovet ind.

Dagen kom, og jeg skulle sige farvel for en aller sidste gang, hun lå der i kisten, og jeg glemmer aldrig hvordan hun så ud.
Hun var bleg, og havde håret tilbage, hendes løber var hvide, og man kunne næsten ikke kende hende, hun var blevet \'\'tynd\'\' jeg rørte hendes iskolde hånd, og sagde farvel.
Nu flere år efter, er min stedfar blevet \'\'ædru\'\' men han har ikke mine brødre mere, de bor hos en rigtig sød plejefamilie.
Mine bødre og jeg er de eneste som er blevet på virket på vores udviking.

Alt dette har gjort mig til den jeg er, og nogen gange ville jeg ønske folk vidste alt, for jeg kan reagere voldsom på nogle ting, som de ikke kan forstå.
Men for mig, er det bedstemt ikke let at fortælle om, jeg er på en måde pinlig over det, selvom det ikke er noget at være pinlig over.
Jeg savner den mor, som jeg så hende som nogle gange.
Jeg elsker hende lige så meget som, hvis hun havde været ædru. For hun har skabt mig, og elsket mig.
Dette var min lange livhistorie, som jeg gerne ville fortælle til jer!

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage