Luna's livsfortælling

Tilbage

Jeg hedder Luna, er femten år gammel, mine forældre er skilt, men drikker begge to.

Mine forældre blev skilt da jeg var fem-seks år gammel, jeg skulle bo ved min far og min lillebror hos min mor. Min far drak, hver dag, men det var ikke oget jeg tænkte yderligere over for det var altid sammen med \"gutterne\" ude i laden eller garagen. Det er der jo intet unormalt, altså en øl eller to i venners nærvær?
Jeg havde en god barndom, var altid sammen med min far og hans kammerater, godt nok ingen venner udover det. Men jeg havde det godt.
Godt nok har han glemt mig et par gange, kommet alt fra en 30 minutter til en time for sent til at hente mig, det er hårdt at tænke på, alle de andre gik glade hjem eller blev hentet af deres forældre som også gerne kom ind efter dem, mens jeg måtte trave op og ned af den lange gade fordi jeg ikke turde gå ud af byen, ud i mørket.
Senere flyttede min mor tilbage på landet, godt nok til en lille landsby lidt fra hvor vi boede, efter et par år i landsbyen begyndte hun også at drikke, hun skjulte det godt, og havde maks to tomme dåser på sofabordet af gangen.
Jeg gik i skole i samme lille by som min mor boede i, jeg blev undgået af alle i min klasse, og drengne i de større klasse mobbede, det startede stille og roligt, men blev efterhånden værrer.

Min far havde fået en kæreste som var flyttet ind hos os, og hun fik mig til at åbne øjnene \"alkoholiker\" det kaldte hun min far, det gjorde ondt, det gjorderigtig ondt. Jeg brød mig ikke om at være en del af denne \"familie\", så jeg meldte mig ligesom ud, fik et liv bag skærmen, og spiste hurtigt og næsten intet ved aftensmaden.

Mobningen blev værrer, men jeg fik en veninde i klassen under min, og selvom vi måske ikke passede helt så godt sammen som vi troede dengang, men vi var dem der var tilbage.

Min mor sprang ud som alkoholiker, det var et chok for mig. Men jeg reagerde med vrede.
Senere på året, til sankt hans aften, som ellers altid har væree min ynglings højtid, fortalte en halv fuld onkel mig at min far var alkoholiker, der reagerde jeg med tåre og græd mig selv i søvn denne aften, siden dengang har jeg ikke holdt sankt hans med fammilien, men drukket og røget den væk med venner. Jeg elsker stadig stemningen og bålet, og sangen...

I skolen gik det bedre vi var blevet størrer og efterhånden begyndte \"mobberne at lade mig være, vi taler sjette klasse, og jeg jeg mig endnu en ven. Og vi var de farlige, to af os gik i sort tøj og den sidtse var anbragt, det var unormalt, ihvertfald så langt ude på landet.
Året efter skiftede vi skole, frdi der ikke var til længere en sjette klasse. På den nye skole fik jeg det godt, her fik jeg min første rigtige veninde, det holdte godt nok ikke længe, ikke fordi at vi blev uvenner eller noget, men jeg fandt vej ind i en anden gruppe.

I denne periode voksende jeg alvorligt fra mine forældre, min fars kæreste var flyttet, og jeg var blevet vred.Begge mine forældre så jeg nu som dranker. Min mor drak mere og mere åbenlyst, sov ofte på sofaen. Det værste var min lille bror, han kredser altid i mine tanker når folk snakker om alkoholiserede forældre.

Jeg begyndte at drikke, og året efter boede jeg på gaden sammen med hash, pot og skunk. Jeg sov rundt omkring og alle steder blev der røget, og jeg røg med. Det er dejlige sommerminder med en trist bagrund Inde dette havde jeg været et kort ophold på efterskole, og derefter havde mine forældre i fællesskab besluttet at jeg ikke måtte tage ind til byen hvor alle mine venner befandt sig. Mit internet havde min far taget fordi jeg tidligere havde trodste hvad han havde sagt.
Men hele dette efetrskole halloj endte med at jeg stank f og gik i flere timer langs vandkaten for at slippe fra mine forældre.

Jeg boede på gaden i to perioder først 2 måneder cirka, og derefter cirka 4. Derefter var jeg træt af dette hasher liv.

Og jeg flyttede hjem til min mor i tre måneder, det kede mig og så flyttede jeg hjem til min far hvor jeg har boet siden cirka tre-seks måneder. han havde fået en kæreste som enlig er meget flink.

Vi har haft det hårdt, min lillebror og jeg, men vi har aldrig talt sammen, eltså vi har et rigtig tæt forhold men, vi har aldrig talt om drikkerig eller mobning. Det er noget der gør rigtig ondt, jeg overvejer at kopier dette og sende det til ham, men tja, får det nok ikke gjort, er bange for at han ednu ikke har indset sandheden, o jeg vil ikke tage barndommen fra ham før det er allermest nødvendig!

Jeg taler rigtigt åbent om alt dette her nu. Og jeg tror enlig stadig jeg ignorer de hårde fakta.

For det er jo normalt med en øl med gutterne, et glas vin til maden, og irsk kaffe til hygge foran fjernsynet korrekt?

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage