Nyggis's livsfortælling

Tilbage

Den skamfulde angst
Jeg husker den gang jeg var yngre, hvor min far lidt for ofte blev lidt for fuld.
Når han blev fuld snøvlede han, når han talte og hans øjne blev blanke og han havde svært ved at fokusere.
Han kunne ikke skjule det længere.
Jeg kunne altid fornemme det.
Jeg var blevet ekspert i at aflæse hans signaler.
Fornemmede jeg det mindste forsvandt jeg ind på mit værelse, fordi det gjorde så ondt inde i mig, at se ham sådan.
Jeg fik så dårlig samvittighed over, at jeg intet kunne gøre.
Samtidig blev jeg også meget bange og usikker.
Når min far var fuld blev han meget kærlig og ville gerne kramme og kysse mig og min søster og vise os, at han elskede os.
Men nogle gange blev hans kontakt lidt for intim til mig og jeg blev bange og trak mig tilbage.
Min fars kærlige adfærd resulterede i, at jeg om aftenen og natten nogen gange kunne ligge søvnløs af frygt for min far ville komme og gøre ?grimme ting? ved mig om natten. Jeg havde tit billeder inde i hoved af, hvordan han kom ind, mens alle de andre sov.
Jeg blev så skamfuld og flov over disse tanker og bange anelser.
Jeg vidste jo godt, at det var noget pjat, og at min far aldrig kunne finde på at gøre sådan noget, men angsten var der og den havde mange konsekvenser.
Jeg gemte mig selv og min krop bag store tykke sweatre ? også om sommeren. >
Da jeg begyndte at komme i puberteten og få bryster, gjorde jeg alt for at gemme dem. Jeg ønskede af hele mit hjerte at mine bryster ville forsvinde og aldrig ville vokse ud igen. Jeg husker engang vi var på idrætshøjskole.
Jeg havde haft en fantastisk uge med de andre unge (der var ingen der, der mobbede mig og jeg blev accepteret som den jeg var) og den sidste aften var der afskedsfest.
Jeg havde fået en ny stram trøje, som viste at jeg var ved at få bryster og min mor synes jeg skulle tage den på fordi ?den var så pæn til mig?.
Det endte med jeg tog trøjen på.
Min far blev som sædvanligt fuld og et øjeblik kiggede han på mig og jeg kunne se, at han kiggede på mine bryster.
Der gjorde så ondt.
Jeg blev rasende og bange på en gang.
Jeg fik op og tog en tyk trøje ud over under påskuddet at jeg frøs.
Det var en forfærdelig oplevelse og siden den dag, har jeg gemt min krop væk og flovet mig grænseløst over den.
Jeg kunne ikke gå i svømmehallen, på stranden eller andre steder, hvor man skulle have badetøj på, hvis min far var med.
Han måtte ikke se mig sådan.
Jeg badede altid med en t-shirt og shorts, hvis min far var der.
Jeg var meget flov over at vise min krop frem.
Først da jeg flyttede hjemmefra kunne jeg slippe mine tykke sweatre, men kun hvis jeg var sikker på, at jeg ikke ville møde min far.
Hvis jeg havde pænt og ?stramt? tøj på, som viste mine kvindelige former, var der ingen, der skulle tage billeder af mig, for det kunne jo ende med, at min far ville se disse billeder.
Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage