Maria's livsfortælling

Tilbage

Nu vil jeg fortælle jer, om mit liv.
Mine forældre blev skilt da jeg var 3 år gammel, og det nager mig ikke overhovedet.
Men jeg husker glimt fra lige før skilsmissen, der stadig væmmer mig.
Min far var typen der valgte den nemme udvej af alting, og jeg kan huske hvordan han altid låste sig ind i kælderen med en kasse øl og et glas sovepiller..
Men siden de gik fra hinanden, har jeg ikke lagt mærke til det siden.
Jeg flyttede med min mor og storebror i rækkehus, hvor der var mange børn og unge på vejen.
Det var vildt fedt.
Indtil jeg som 10 årige blev misbrugt af en 15 årig dreng på vejen..
Han tvang mig til diverse ting, som mit unge sind, ikke kunne klare.
Det blev ikke ved, men stod på i en måned eller 2.
Efter det tænkte jeg ikke mere over det..
Har dog aldrig snakket med nogen om det.
Jeg har altid været et frit barm, var altid den sidste der skulle hjem, var meget selvstændig, og satte min egen dagsorden.

Da jeg blev 12 år, flyttede vi.
Vi havde købt et hotel, som vi skulle køre og bo på.
Jeg fik nogle uheldige venenr, og endte i en regn af kriminalitet og stoffer, begyndte at ryge, både fed og alm..
OG jeg sad til afhøring på stationen ret tit, og når jeg sad der, tænkte jeg \'fuck hvor er det dumt det her..\' og alligvel går jeg ud og laver mere lort bagefter.. så dumt.
Kriminalitet stoppde brat efter at mig og 3 venner lavede et indbrud i et hus, hvor vi stod til at blive tvangsfjernet fra hjemmet, i hver sin del af landet.
Det slog mig ud, jeg kunne ikke klare mig uden min mor..
Vi 4 blev nogle af de heldigste på kloden, da sagen gik i sig selv pga. sagsførende betjent døde.
Efter det lavede jeg kun ting, som jeg var sikker på, aldrig ville blive opdaget.
Jeg er en drengepige, og har jeg altid været, og har slåsset meget, min næse brækkede da jeg var 13, jeg kom i stridigheder med en 16 årige pige bokser..
Jeg har aldrig kunnet opføre mig ordentligt.
Jeg har altid været et problem..
Det komemr jeg tilbage til.
Indtil vi flyttede omkring 12 års alderen, besøgte jeg min far hver anden weekend, indtil han begyndte at opføre sig underligt.
Han drak mange øl, og svinede og var meget ligeglad.
I starte tog jeg det ikke så tungt.. Indtil at jeg indså, at han havde et stort problem.
Han holdt op med at tage tlf. når jeg ringede, han åbnede ikke døren for mig, han skrev lange trælse sms\'er, når han var fuld. Min far var alkoholiker.
I starten var jeg meget ked af det, og troede det var min skyld, for det havde han sagt til mig, og jeg synes det var synd for ham. den største fejl i mit liv, var at synes det var synd.
For det er det ikke.
Der er valg og der er konsekvenser.
Hvilket jeg selv lærte på den hårde måde..
Årene gik, jeg begyndte at skære i mig selv(dumt gjort), jeg fik depression.
Jeg nægtede at gå til en psykolog, så jeg levde med det.
Mine bedsteforældre er nogle rare og rige mennesker, som tit tager mig med på ferie..
Og det er jeg skide glad for, da min familie var meget fattige.
I år 2011 gik det galt på en ferie.
Jeg kedede mig sammen med de gamle, og ville tage ind til et diskoteks distikt.
En flink spanioler fulgte mig derhen, og det var skidefint, at han gad det, jeg satte mig alene ved et diskotek og nød en drink.
Så kom jeg i tanke om, at det var skide kedeligt.
Jeg ville hjem..
Jeg havde lært, at spanioler var friske og flinke mennsker, så jeg gik hen til en neger, der solgte ure, og spurgte hvorfra taxaerne gik.
Han sagde at han skulle med bussen om et kvarter og gerne ville følge mig derhen.
Så vi gik, og gik og gik.
Kommer ind af en sidevej og han begynder at kysse mig.
Jeg står bare stille, og skubber ham væk til sidst.
Han bliver voldelig, og fastholder mig, og vidste godt hvad der skulle til at ske.
Jeg kæmpede og kæmpede, men opgav til sidst bare og lukkde øjne og tænke på noget andet.
Jeps, jeg blev voldtaget, og har aldrig sagt et ord til nogen om det. Og har aldrig været til psykolog, eller andet.
Løb hjem til hotellet og lod som ingenting.
Anyways, efter voldtægten begyndte det misbrug som lille, jeg havde fortrængt, at komme frem igen.
Hele min verden ramlede sammen, og kom pludselig til at tænke over, at jeg faktisk ikke har været ret heldig.
Jeg begyndte at drikke voldsomt, også i hverdagen, hang ud med de forkerte typer igen..
Smed alt væk, jeg havde opbygget, efter at have være kommet oven på igen.
Røg meget hash i en periode, og min mor har aldrig lagt mræke til hverken, misbrug, voldtægt eller mit alkohol forbrug.. hun har altid arbejdet meget.
Men hun gør det for mig og min brors skyld.
Min bror var byens pusher og narkoman, og har fået konstateret ADHD.
Han er helsigvis kommet ud af stofferne, og ryger nu kun 1 pind en gang i mellem.
Og gennem alt det her kaos ikke? der har jeg formået at holde skolen kørende, og få mega gode karaktere, jeg har altil været klog.
Her for nogle uger siden fik jeg konstateret Middelkraftig OCD og panikangst.
Jeg begynde på piller til d 1, og håber de vil hjælpe mig, for OCDen har gjort, at jeg er ved at udvikle en spiseforstyrrelse (grundet de ritualer, jeg har).
Jeg spiser helt igennem ahtil.
Så ringe at mit hår falder af, min mens udebliver og jeg taber mig voldsomt.
Men jeg klarer det her.
Det er bare et svung i knæene, det skal sgu gå ..
Hold hovdet oppe, alle sammen!
Og i kommer til a stå stærkere end sten, når i bliver ældre.

 

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage