Najamarie's livsfortælling

Tilbage

troede altid det ville blive bedre.
troede på hende, troede på hvad hun sagde. stolede på, at nu ville hun holde, og få mig hjem igen.
men jeg var så naiv, at man skulle tro det var løgn.

igennem tolv år har min mor drukket. stoppet, faldet i, lavet lort, forsvundet, og sådan blev det ved. nu fatter jeg ikke at jeg troede på hende.
men det tog mig så også syv-otte år og fatte det.
da jeg var fem, og min søster var ti, startede vi med at komme i aflastning hver anden uge - allerede dengang var hun begyndt og, mildest talt, fucke sit liv op.
to år efter gik det galt.

vores aflastningsfamilie blev så vores plejefamilie.
vores plejefar måtte hente os kl. 5 om morgenen i Endrup, fordi vores mor havde taget en taxa til kolding - MED HUNDEN!
kan kun grine af det idag.. min mors kæreste var der, og det var sidste gang vi så hende..
jeg var syv, jeg var mor-syg, så hver aften i et år nærmest, græd jeg mig selv i søvn.
jeg kunne i forholde mig til at nu var mit liv sådan her, og sådan forblev det. - for min mor ændrede sig ikke, og der var sgu heller ikke tegn på det.

i omkring to år blev hun ved med den samme leg - forsvandt, dukkede op igen, lavede lort, fik Helle og  Jeg til at have det ad helvedes til, og forsvandt så igen.
hun blev ved på den måde til jeg var ni. så forblev hun i samme by som os.
vi havde en aftale hver mandag - men hun svigtede rigtig mange gang.
kom ikke, aflyste ikke. en dag stod jeg med min cykel, og ventede i 20 minutter i silende regn - hun var ikke at se.

for fire år siden, valgte min søster så helt at stoppe med at ha\' kontakt til hende.
jeg har grædt rigtig mange tåre over min mor.
har haft koncentrationsbesvær mange gange, kun fordi hun forsvandt og havde de forkerte kærester.
jeg skulle og skal stadig altid lytte til hendes pis - \'\'amen, nu er der sket det & dét.\'\' og det altid lort.
og jeg tænker stadig på og bare råbe hold kæft til hende.
der er så meget jeg kan skrive, og fortælle om hende.
fordi hun har skuffet mig i alle de her år.
det er hendes skyld, det hele gik galt. at det gik galt for mig. sidste år holdte det ikke med min plejeforældre og mig mere, så jeg kom ned på en institution. boede der i ni måneder, og kom så ud i en ny plejefamilie igen, hvilket også var mit ønske.

nu er min mor på lidt ála et afvænningshjem, og har været det siden maj. det er rigtig mange år siden, hun har holdt det så lang tid. og jeg tvivler stadig meget på hende, stoler stadig ikke rigtig på hende.
for hvorfor skulle jeg gøre det?
hun var der aldrig for mig.
har noget jeg har skrevet d. 22/11-09.
det mine følelser for hende.
jeg magter ikke mere af hendes lort.s;

gad godt og kunne flyve langt væk, orker nada mere :s \' dit uendelige shit & dine uendelig løgne, har fået mig til at frygte meget mere end du vil kunne forstå.
nej, du bliver aldrig tilgivet for at ha\' ødelagt mig og hende.
alt det lort du har lavet, KAN ikke tilgives.
mister trangen til at se dig, mere og mere.
jeg bliver aldrig som dig, det vil kun glæde mig hvis du forsvandt igen.
jeg har intet til overs for dig, du har mistet min søster, og ved du hvad?
ja, du sgu tæt på at miste mig også!
det nytter ikke noget, at sige undskyld.
for alt det lort kan virkelig ikke tilgives.
du er mit eget kød og blod, jeg skammer mig mere end du nogensinde kan forstå.
og du kommer aldrig til at føle smerten jeg har haft siden dengang.
du har ødelagt min barndom.
det var din skyld, at jeg overhovedet ikke fik en barndom.
det var din skyld, vi ikke blev boende hjemme. - du fik chancen. du kunne bevise at du kunne stoppe, og derefter få os hjem igen. hvad gjorde du?
du blev ved. du stoppe  de, faldt i, stoppede, faldt i, forsvandt, dukkede op, lavede lort, forsvandt igen.
jeg var fucking kun syv år, da det gik galt, og du havde allerede udsat mig for så meget lort!
du ødelagde min evne til at vide hvad fanden ægte kærlighed er! bare det, at alt det her stadig kan få mig til at græde, burde få dig til at fatte at du aldrig rigtig bliver en mor for mig. - og flere gange har du virkelig gjort mig rasende, virkelig rasende.
eksempel; til skole-hjemsamtale d. 1 april 2009.
da jeg kom op på skolen med to fra institutionen, ventede du udenfor.
vi kom ud, og sagde hej. da vi gik, raslede din pose; du havde sprut med. - fint nok, burde ha\' vidst det.
for endnu en gang var du faldet i og kunne ikke stoppe.
jeg hadede dig for det.
vi kom ind på skolen, og ventede, og self var du fuld.
jeg sad og blev mere og mere rasende på dig, kunne ikke fatte dig.
at du kunne gøre det?
da vi så kom ind, var jeg vold rød i fjæset.
jeg var så fucking tæt på at bare smadre min knytnæve i
  fjæset på dig!.
vi sad og snakkede, og du sagde til nogle af de ting, lærerne sagde; det gjorde hun altid da hun var lille, hun læste altid og bla bla .. - jeg sad og bed tænderne sammen, så det her ikke fløj ud af munden på mig; HVORDAN FANDEN KAN DU VIDE DET, NÅR DU ALDRIG VAR DER?!.
jeg blev endnu mere rasende. & da vi kom ind til min engelsk lærer, mente du at jeg havde det fra dig.
{dette er kun lidt af alt det jeg kan skrive. jeg har meget mere. kvinde?
jeg har intet til overs for dig mere.

alias feat. rasmus nøhr - min far.
meget i denne sang minder mig om dig.

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage