Hun bliver meget ondskabsfuld når hun drikker

Tilbage

Min mor er alkoholiker.
Det har stået på i over 10 år og hun har ødelagt meget på sin vej gennem flaskens tåger.
Det har været værst for min lillesøster der er 8 år yngre og som har boet hjemme i dette kaos, hvor hun har skulle samle min mor op fra toilettet med trusserne nede om anklerne, være på vagt og utryg konstant for om min mor nu tabte cigaretten, forsøge at gå på listefødder for pludselig brød helvede løs og så var der de vilde bebrejdelser, anklager og total sviner på ens personlighed.

Vores far var passiv, lod hende være og gad ikke diskutere med hende.
Hun blev, og bliver, meget ondskabsfuld når hun drikker.
Vi er alle blevet kaldt alverdens grimme ting, lige fra luder til alt muligt andet.
Min selvtillid og selvværd var helt nedbrudt efter en ferie engange, min værste ferie nogensinde!
Hun er hånlig over for os, uanset om man nærmest sidder på sine grædende knæ og tigger hende om at lade være med at drikke.
Alle får en sviner og næste dag lader hun som ingenting  er sket.
Bl.a. fordi hun ikke kan huske en skid.
Hun har været langt ude, ynkelig og ulækker og døden nær flere gange ifølge lægerne.

Det værste var dog dengang vores far i en periode på nogle måneder ikke kunne være hjemme, han var i fængsel.
Hvilket var utroligt svært at tackle, fordi han ellers altid har været moralen selv og meget lovlydig, men han trådte ved siden af med nogle forkerte økonomiske valg.
I den periode boede min søster prakisk talt i sin bil.
Min mor ville ikke lade hende komme ind i hjemmet, som jo ligeså meget var min søsters bopæl.
Grunden fandt min søster snart ud af, på en brutal og klam måde. Min mor drak sig stiv og var åbenbart min far godt og grundigt utro, mens han sad inde.
Min søster opdagede min mor gennem hendes soveværelsevindue, nøgen og godt igang med at give blowjob til en mand, som åbenbart var en fælles gammel bekendt til mine forældre.
Min søster blev helt hysterisk og ringede til mig.
Jeg for derop og gik amok på min mor, gav hende et dask på side af hovedet, ikke for at være voldelig, men fordi jeg ikke kunne nå ind til hende.

Dette, og alt andet hun har kunne komme til, er siden blevet brugt imod mig, min far og søster.
Mine forældre er skilt nu.
Min søster er flyttet for sig selv.
Og nu er der opstået krise i hendes liv.
Jeg søgte prof. hjælp for to år siden og det har hjulpet mig meget. Jeg har forsøgt at hjælpe min søster men hun har ikke ville tale så meget om det, og nu har jeg opdaget hvorfor.
Hun har gjort sig så hård, har en meget hård facade og jeg kan næsten ikke komme ind til hende.
Jeg er så ked af det over dette og føler også nu, at jeg måske slet ikke har været der godt nok for hende.
Men forsøgte jo at kapere job, uddannelse, kæreste og et liv samtidig med jeg havde skyld og skam og ikke turde tale med nogen om mine oplevelser og baggrund, så mt eget overskud var meget lille.
Har i flere år haft et meget dystert livssyn, været været bange for fester og sammenkomster med nye mennesker, fordi jeg var bange for de kunne se på mig, at jeg ikke var god nok, for min mor var jo som hun var.
Det var pinligt og flovt og jeg ville ike have, at nogen vidste det. Skammede mig HELT vildt.
Græd og græd i et væk.
Et under at min dejlige kæreste stadig er hos mig.
Men dette skyldes også kun, at jeg fik hjælp og er kommet videre ud på den anden side.

Hvad min mor ødelagde og nedbrød hos mig, har jeg opbygget selv og sammen med psykolgen 10 gange stærkere.
Og i dag er jeg glad igen!
Men stadig bekymret...nu bare mest for min søster.
Min far, som er videre i sit liv med ny kæreste og hendes døtre er der for min søster, men det har været på sådan en lidt fraværende måde.

Min mor er der i periferien, jeg har ikke haft kontakt med hende i mange lange perioder, fordi vi altid blev bragende uvenner.
Hun har sndt psykopatiske sms\'er og derfor måtte jeg ophøre al kontakt til hende flere gange.
Dette har betydet, at min søster ikke har kune lade hende i stikken og har påtaget sig et an  svar som aldrig skulle have været på hendes skuldre.
Min søster er så ulykkelig for tiden, føler alt går imod hende.
Hun er gået med til at søge prof. hjælp nu, men det er akut! og så er hun blevet sat på venteliste, tragikomisk når man endelig får rakt ud!?!
Jeg ville bare sådan ønske at hun ville lukke mig ind, turde være sårbar overfor mig.
Hun er så sød og skøn en pige, har så mange muligheder foran sig. Jeg kan ikke se til at hun er så ulykkelig pga. vores mor.
Jeg håber hun måske læser dette og kan forstå at jeg er der for hende altid.
Du er min lille puslings og jeg vil altid beskytte dig! Din søs.

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage