Lykke's livsfortælling

Tilbage

Dengang var jeq en lille pige.
Jeg forstod det ikke, hun holdte det ikke skjult.
Hun gjorde det modsatte.
Min far gik fra min mor dengang jeg kun var 9 måneder gammel. Hun ønsked mig jo ikke, har hun selv fortalt.
Jeg skulle fødes på Theis og Stians fødselsdag, kun et år efter de var kommet ud i dagens lys.
Theis og Stian blev født alt alt for tidligt.
De var dødfødte, og den ene var meget større end den anden.
Men 9 måneder gammel kun.
Jeg er min far\'s førstefødte og min mor\'s 3 fødte.
Jeg kom ok tit hjem til hende, indtil jeg blev omkring de to år.
Hun stak af, som hun af til havde gjort, og kom måske hjem igen efter en måned.
Men min far tog sig af min storesøster og storebror.
De kom i plejefamilie hos min moster.

Jeg søgte kontakt til min mor, eller min far hjalp mig.
Men hver gang dropped hun den.
Efter nogle gange blev jeg træt af at kontakte hende, når jeg ikke fik nogen respons.
Jeg stopped, og først da jeg var mellem 8 - 10 år gammel, søgte hun kontakt, og den har holdt lige siden.
Men hendes misbrug irritere mig.
Jeg hader at se på andre, der har det super godt me deres mor. Den eneste kvinde jeg sådan har haft i mit liv, er min farmor.
Da jeg var 12 år, fik jeg en \"ny\" moar.
Hun er som en mor skal være.

Min biologiske mor fik en blodprop i hjertet, i år 2009 og røg direkte ind på Rigshospitalet og blev opereret.
Hun fik en ballon i hjertet, og lever endnu.
Men tanken om at min mor var ved at dø, begrund af druk, inden jeg får sagt hvor meget hun har ødelagt mig.
Jeg er 18 år, og jeg græder stadig over de ting hun gjorde da jeg blot var en lille pige.
Engang gemte hun sig bag gardinet, og min far så hende.
Han skåned mig og sagde \"Ditte, din mor er ikke hjemme, kom lad os køre igen\" og det at hun ikke ville komme til mine fødselsdage, fordi det var uden alkohol.
Min 18 års fødselsdag blev holdt for det jeg ser som min familie. Søskende, min derværende kæreste og hans mor og søskende, min anden moar, min far, mor, farmor osv der ud af.
Men ingen alkohol.
Der var sodavand og kaffe.
Og næsten alle vidste det var uden alkohol, undtagen min mor og hendes kæreste.
De har ik kommenteret det.

Jeg burde tilgive min mor, og jeg overvejer det virkelig.
Hun har aldrig været så meget mor for mig, som hun er nu.
Har jeg fået fortalt.
Jeg skal på trods alt være glad for at jeg har hende.
Men det hun skal vide er, at jeg elsker hende, og at jeg er glad for at hun lever og er en del af mit liv, men på den anden side vide at hun også har knust mit hjerte.
Selv da det ikke kunne knuses mere, tramped hun på det.
Bare det at hun ikke kender mig.
Hun ser ikke min smerte.
Hun er min mor, jeg kalder hende mor.
Men jeg har en anden der er som en mor for mig.

 

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage