Karoline's livsfortælling

Tilbage

Jeg er en pige på fjorten år, og jeg har en mor som drikker.
Hun har ikke drukket hele sit liv, det begyndte først for et eller to år siden.

Mine forældre blev skilt da jeg var fire, og der mødte min mor en ny mand som hun har været gift med lige siden.
Jeg bor hos min mor i Korsør, sammen med hendes mand.
Min storebror på 23 bor der også, lige for tiden.
Min far bor så i Slagelse.
Jeg har boet hos ham to gange før, fordi jeg ikke ville bo hos min mor.

Det at min mor drikker kører mig rigtig meget ned.
Jeg vil ikke rigtig have nogle veninder sovende i weekenderne, fordi at jeg ved hun er i byen og kommer pisse fuld hjem.
Den eneste jeg vil have sovende er min bedsteveninde.
Hende har jeg kendt i ti år, og hun ved alt hvad der foregår herhjemme.
Min mor er ikke ond eller noget når hun drikker, kun irriterende. Hun har prøvet at stoppe mange gange, men hun starter altid igen.
Jeg har også været oppe og snakke med nogle på skolen, men de kunne heller ikke hjælpe hende.
Alle i familien, og alle hendes venner har prøvet at hjælpe hende, men hun tager bare ikke imod det.
Jeg ved det er svært at stoppe, men jeg føler bare ikke hun prøver nok for det.
Mig og min bror har oplevet tit i weekenderne at hende og min stedfar smutter om formiddagen, og først kommer hjem ved en ni - ti stykker om aftenen.
Selvfølgelig ringer hun til en af os og sige vi skal bestille pizza.
Mig og min storebror er rigtig trætte af det.
Hun siger hele tiden hun vil stoppe med at drikke, men vi tror ikke rigtig på det mere.
Jeg aner bare ikke hvad jeg skal stille op.
Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage