Har bare lyst til at tage øllene fra ham

Tilbage

Jeg er en pige på 15, som gerne vil fortælle jer om min historie:
I en del år, har min far drukket øl.
Og det er ikke bare én hver dag, f.eks. til aftensmaden, eller lignende.
Nej, det er mindst 6 hver dag.
Ser ham næsten aldrig drikke dem, men de øl der var i køleskabet for en time siden, er hvertfald væk nu.
Førhen var det ikke rigtig noget jeg tænkte over, for \"sådan har det jo altid været\".
Jeg kan nu, med lidt mere modne øjne se, at det her bare ikke går.

Min far har et meget voldsomt temperament, hvilket (muligvis) skyldes hans ølforbrug.
Hvis han henter mig fra skole f.eks., og vi skal ud at handle bagefter, har han altid en øl med i bilen.
Og tit køber han også øl i den butik, vi skal handle i.
Ellers, kører han til den nærmeste tankstation, og køber nogle dér. Jeg synes virkelig det er forfærdeligt.

Så sent som i morges, blev han sur på mig, fordi jeg ikke stod op til tiden.
Jeg kan sagtens se det \"trælse\" ved det, men han skabte sig helt vildt, og var gal som ba  re f*nden.
Og så bliver han nemlig voldelig.
For min mor blander sig tit, og beder ham slappe lidt af, men så går han mod hende!
Det er det der sker, gang på gang.
Far siger tit: \"Ja, hvis bare jeres mor havde ladet mig rase ud, og bakket mig op, så var det her aldrig sket\", og det passer bare IKKE!
For når han bliver sur, så skal han smadre alting.
I morges ødelagde han f.eks. sådan en \"køkkenrulleholder\". Og så sagde min mor, at han skulle gå ud og slå på noget udenfor, men nej, det gjorde han ikke.
Det er lidt som om, at han ikke helt er vokset fra sine \"småbørns plagerier\".
Lidt ligesom om han tænker: \"Jeg gider ikke hvis ikke jeg kan få min vilje, så nu smider jeg bare rundt med alle ting\".
Og hold fast, jeg synes det er irreterende.
For når vi har en diskussion, så ender det altid med, at jeg begynder at græde (jeg er rimelig følsom), og går op på mit værelse, eller udenfor.
Jeg kan simpelthen ikke have det, for min far er så ... ja, hvad kan man kalde det, fre  mbrydende, hvis i forstår.
Jeg ville virkelig gerne sætte et overvågningskamera op i køkken-alrummet, så i kunne se hvordan min hverdag er.
For det er jo, for det meste, kun bagateller!
Men hvad kan jeg lige gøre?
Har snakket lidt med min mor om det, men vi tør ikke sige noget til ham, om det.
Han bliver simpelthen gal!
Det er jeg hvertfald rigtig bange for, at han gør.

Somme tider har jeg bare lyst til at tage øllene fra ham.
Føler at han er lidt en mellemting mellem en ryger, og en hashmisbruger.
Kan undvære det, men alligevel ikke...
Ellers er han en flink far, han har humor, er dygtig på arbejdet, social, altid den man kan spørge til råds.
Han siger faktisk aldrig \"det ved jeg ikke\", eller noget i den stil. Han har en stor viden, og kommer tit med et helt fordrag, selvom man har allerede har fundet svaret.
En god far, han har \"bare\" lidt problemer med sit temperament, og sine øl.
Men hvad kan jeg gøre?
Jeg tør ikke sige noget til ham om det, for af og til, er jeg alt  så lidt bange for ham.

Jo ældre jeg er blevet, jo længere væk er jeg kommet fra ham. Sådan er det også ved resten af mændene i familien.
Ved ikke om det er normalt, eller hvad det er, synes bare det er lidt underligt.
Min mor sagde til mig i morges, at vi skulle til at være mere sammen, som familie.
Og det vil jeg give hende ret i...
Tror vi skal have snakket sammen i aften, om det, der skete i morges.
Håber hvertfald det bliver bedre, for jeg går og har det dårligt over det, virkelig!

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage