Han drak og drak, og røg ind og ud af et psykologisk hospital

Tilbage

Min livsfortælling er svært at skrive på så lidt plads!

Men grunden til, at jeg skriver dette er, at jeg håber at pårørende og afhængige, kan bruge dette som en hjælp.

Og at de afhængige åbner øjnene og måske opdager at dette ikke er det værd!

Det hele starte i 1999, hvor min far blev fyret, af det job, som han holdte så meget af!

Han gik helt ned og det var starten på hans depression.

Han gik hjemme i 12 mdr., og drak tættere og tættere!

Han gik aldrig i bad og gjorde ikke noget ud af sig selv, hvilket var nu meget nomalt, når man har en depression!

Vi blev pinlige, når vi skulle møde ham i centret, selvom det var ens far!

Før i tiden havde han ALTID pænt tøj på!

Han endte med at få et job, som var godt for ham.

Han startet på en frisk, og var alletiders!

Men jeg var af en eller anden grund altid sur!

Jeg var nok bange for at jeg skulle blive lykkelige igen, og så lige pludselig ville det hele falde sammen igen!

Der gik et helt år, hvor han var holdt op med at drikke (hvad vi ved af), og det hele var så godt!

Men en dag i november faldte alt sammen igen.

Den tillid, jeg havde fået bygget op med min far, var gået i stykker!

Jeg var kommet hjem fra skole, og min far havde meldt sig syg fra arbejde, der var ingen hjemme, men tænkte han nok var gået tur med min hund!

Indtil min mor kom hjem og opdaget min far stod ude i haven og drak en stærk øl og prøvede forgæves at skjule den under et træ!

Alle de løgne at han bare skulle ned i centret og købe en mælk, og kom hjem uden en mælk, var jo bare fordi han skulle have noget at drikke!

Der dukkede så mange ting op for en!

Undskyldninger og løgne!

Min mor var ikke i tvivl om hun ville skilles!

Jeg skulle flytte sammen med min nu ekskærsten og min søster kiggede også på lejlighed!

Han havde intet, men vores kærlighed ville aldrig stoppe!

Det fik han også at vide, men var ligesom ikke nok for ham!

Han drak og drak, og røg ind og ud af et psykologisk hospital!

Indtil min mor satte bremserne i bund, og ringede til kommunen for at få noget hjælp!

Kommune tilbød et ophold på et behandlingscentret Majorgården!

Og det var alletides, han blev min dejlig far igen!

Han vidste at han havde lavet så mange fejl, og ville gøre dem godt igen!

Og det glædet mit hjerte at se ham rask igen!

Han var der ligegodt 3 mdr., i mellemtiden havde vi alle flyttet og da han kom hjem gik der ikke mere end 2-3 dage, var han på flasken igen!

Han kunne ikke lade være!

Vi tre piger var alt, og som han følte, at han havde mistet!

Min mor var tit ovre og besøge ham og betalte de regningerne som han ikke gjorde!

Han lå bare i sin seng, med en flaske vodka i hånden og sov!

Han havde givet op, men det havde vi ikke!

Jeg ville så gerne besøge ham, men der var noget der stoppede mig!

Jeg var så vred over at han ikke bare kunne stoppe!

Jeg var så vred, at jeg spurgte hvilke blomster der skulle være til hans bistættelse!

Jeg prøvet at skræmme ham, og regnede ikke med noget svar, indtil han sagde: Hvide roser!

Det skræmte mig, for at han var afklaret med det!

Og en dag, skulle min mor over i vores gamle hus, fordi ejendomsmælgeren skulle komme den samme dag, med nogle mulige købere!

Så min mor havde ringet til nogle venner, og skulle hjælpe med at få min far ud i bilen og køre en tur, imens ejendomsmælgeren var der!

Der var blod i hele hans seng, som han formentlig havde kastet op! Pludselig forsvandt han i nogle minuter, men de fik gang i ham igen!

Han blev kørt på hospitalet, og døde om natten!

D 12/4-04

Stort tab for os alle.

Men familien var samlet omkring os, og han fik sagt at han elsket, min søster, mor og jeg!

Og det nåede vi også at sige!

Jeg savner min far, og var svært at miste min far, som 18 årig!

Men var nok det bedste, selvom det er hårdt at indrømme!

Det bliver hårdt til højtiderne, når jeg får min studenterhue, og når jeg skal gå ned af kirkegulvet!

Hvor er han henne?!

Men har fundet svaret: Han er inde i mit hjerte, vil altid være elsket og savnet!

Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på ham!

Sov godt, min far!

*Jeg håber at min historie, kan hjælpe nogle!

Det var svært for mig at forestille mig at jeg ikke var alene!

For det troede jeg!

Og til jer, med et alkoholmisbrug.

Husk jeres børn, glem dem ej!*

Med venlige hilsen Helle

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage