Susanne P.'s livsfortælling

Tilbage

hele mit liv har jeg boet på børnehjem, på instutitioner, jeg har aldrig boet hjemme.
min far drikker, rigtigt meget og min mor er narkoman, men hun er forsvundet, og vi har ik hørt fra hende i snart 3 år.
men det er ik unomalt, sådan har det været hele mit liv, derfor kender jeg hende desværre ik så godt.
min far har jeg aldrig haft kontakt til, men ham lærte jeg a kende for ca et år siden. til a starte med så jeg hem hver 14 dag i nogle timer.
men nu er det op til mig selv, så i perioder har vi ses tit.
det er rigtigt rart a have fået kontakt til min far.
han er det eneste a min rigtige familie jeg kender.
så han her også givet mig svar på en masse a mine spørgsmål om mit liv.
det hele kore faktisk for min for tiden.
jeg er kommet ud i nok verdens bedste plejefamilie, jeg har det godt med min far (når han ik er æske stiv)
jeg har fået min hest tilbage og er gået i gang med en uddannelse. så mit liv var bare totalt på rette spor, indtil nu.
min far ringede for lidt siden, og jeg har virkelig aldrig hørt ham så stiv, han råbte og skreg a mig, jeg var bare en lille luder og en so ligesom min mor, jeg kunne lige så godt tage livet a mig selv. jeg blev rigtig ked.
tænk a en far kan sige sådan om sin egen datter.
of så for a det ik skal være løgen fik jeg for to dage siden stillet dianosen deabetis 1, og pga det, fordi jeg skal til nogle tjek og skal indlægges, får jeg for meget fravær på min uddannelse.
så jeg bliver smidt ud, sagde min lære til mig idag.
så nu er jeg tilbage på bunden.

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage