Katja's livsfortælling

Tilbage

Min fortælling er ikke forfærdelig, som mange andres herinde.
På trods af de ting jeg er opvokset med, føler jeg mig heldig, for jeg tror der er rigtig mange andre, der har det meget værre end mig.
Min far har altid drukket - ligeså længe jeg kan huske, og da jeg var 6 år, flyttede min mor og far fra hinanden, og de fandt begge to hurtigt en ny kæreste.
Jeg var på besøg hos min far hver anden weekend, og weekenden bestod i at min lillesøster (der er to år yngre end mig) gik ned til min far og hans kæreste, på værestedet hvor de sad og drak. Derefter fik vi nogle penge og så måtte vi selv finde på noget at lave.
Så kom de hjem engang hen på aftenen og var sammen med os. Min far var tit meget aggressiv (både verbalt og fysisk).
Min mor har aldrig drukket, og hendes nye kæreste virkede også rigtig sød.
De var sammen i 7 års tid, indtil han en dag blev indlagt til alkoholafvænning.
Det var en meget underlig følelse, da min søster og jeg aldrig havde lagt mærke til at han drak for meget.
Han har dog i dag været clean siden 2004, hvilket jeg synes er super flot! :)
Siden dengang er det kun gået ned ad bakke med min far.
Han drikker ikke så tit mere, men er til gengæld afhængig af amfetamin.
Jeg ved at hvis han fortsætter i dette spor (hvilket jeg ved at han gør), har han nok ikke mange år tilbage at leve i.
Hans krop giver snart efter, efter mange års druk og narkotikamisbrug.
Men man lærer at leve med det, og jeg er (synes jeg selv) meget afklaret med at jeg nok \"snart\" mister min far.
På trods af at han har svigtet gang på gang, elsker jeg ham meget højt, og det bliver hårdt at skulle undvære ham, men jeg har verdens dejligste mor og lillesøster, så det skal nok gå alt sammen :)

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage