HADER NÅR HUN ER FULD!

Tilbage

Jeg ved ikke hvornår det startede, men pludselig startede det bare...
Min mor drikker, jeg ved ikke hvorfor?
-Om det er mig, eller noget andet, men i hvertfald ville jeg have det til at stoppe.

Mine forældre er skildt, og min far ved det godt, han prøver at støtte mig så meget så muligt i det, men selvom han siger jeg altid kan ringe hvis der er noget, syntes jeg det er flovt.
Jeg tror at de så småt begyndte for 3 år siden, måske, hun startede i det små, med at fest drikke, og nu... nu gør hun det tit!

Når hun er ædru og har det helt normalt tænker jeg altid at det bare er mig der tager det for tungt, og at der ikke er noget galt.
Men når det så sker at hun er fuld... så VED jeg hvor slemt det i virkeligheden er.. men jeg har stadig ikke lyst til at ringe til min far...

Jeg føler det er en byrde for ham, jeg føler det er min skyld.
Engang da jeg havde sovet hos en veninde kom jeg hjem, og min mor gjorde sig klar, som om hun skulle i byen eller noget, jeg spurgte om hvad hun skulle og hun svarede bare at hun skulle ud og feste, men at hun lovede at komme hjem kl. 22.00 og at hun ikke ville drikke sig fuld.
Men det løfte holdte hun selvfølige ikke, for det første var hun pisse fuld, og for det andet kom hun slet ikke hjem!
Jeg var bange, men jeg ville ikke ringe til min far da jeg vidste at han og hans nye kæreste havde en dag alene sammen, jeg vedste godt at han ikke ville have noget imod det, men jeg ville ikke være til besvær.

En anden gang var til nytår hvor jeg skulle holde den hos min mor, det var kun os to og det var super hyggeligt i starten, men så begyndte hun at drikke lidt for meget, hun var fuld og jeg havde ikke lyst til at være der mere, jeg sagde til hende at jeg ville ringe til min far, men hun svarede at hun var bange for at han ville tage mig fra hende, jeg låste mig inde på mit værelse og ringede til ham, bagefter sagde jeg det til min mor, og hun blev vildt sur!
Jeg havde aldrig set hende sådan før.
Min moster kom forbi for at sige godt nyt år, og røg ind i vores \"dilemma\"
Min mor sagde at jeg ikke måtte gå, og så da hun ikke kikkede løb jeg ud af døren.
Jeg ville ikke vente på elevatoren så jeg tog trapperne ned, da jeg kom ned sad min far i en taxa og ventede, min moster var løbet bekymret efter mig og jeg nåede lige at sige farvel inden mig og min far kørte væk....

Nogle gange vil jeg bare skrige!
HADER NÅR HUN ER FULD!
Hvorfor kan hun ikke bare stoppe! -nogle gange tænker jeg enda på at flygte... stikke af, komme væk fra alt det her fucking kaos!!!

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage