Har en far der har været alkoholiker

Tilbage

Jeg er en pige på 12 år, som har en far der har været alkoholiker.
Lige nu er han på Antabus, men jeg ved ikke om han drikker lidt alligevel, han har i hvert fald prøvet at være fuld, uden at han fik det dårligt, imens han var på Antabus.

Nå, men min far har været alkoholiker lige siden jeg kan huske.
Når jeg tænker tilbage på min "barndom", jeg er jo stadig et barn, men når jeg tænker tilbage, husker jeg kun min mor stå i køkkenet.
Vi spiste, mig, min mor, og mine søskende, jeg har to (en der er ældre, og en der er ymgre), og rigtig sent om aftenen kom min far hjem, han havde været oppe på pub'en, og fået sine sædvanlige fyraftens bajere.
Så kom han hjem, og drak nogle flere, og sad og faldt i søvn i en stol foran TV'et.
Der vidste jeg ikke at han var alkoholiker.

Efter nogle år, jeg var ca. 9 år der, kunne min mor ikke tage det mere, hun ville flytte fra ham, så hun søgte en anden lejlighed.
Noget tid efter fortalte hun, at han havde fået en ny kæreste.
Og noget tid efter fik hun lejligheden.
Vi flyttede med, mig og mine søskende, for det var den eneste mulighed.
Det var den eneste tid jeg har set min far lykkelig.
Han var sammen med hende, og hun var så sød!
Men efter noget tid begyndte de begge at drikke, og det kunne hun ikke tåle, fordi hun er psykisk syg.
Så det gik lidt on og off noget tid, lang tid faktisk, og så slog de helt op.
Der var det at min far drak for alvor, mig og min lillesøster skulle altid ud til ham hver anden weekand.
Min storesøster gad ikke, det gad jeg egentlig heller ikke, men jeg ville ikke sige det, fordi at jeg syntes det var synd for ham.
Og jeg syntes også at det var synd for min lillesøster, hvis hun skulle være derude alene.
Han var jo så stiv at han ikke kunne gå!!!
Hver gang.
Til sidst sagde jeg også stop.
Min mor sagde det til ham, for det kunne jeg ikke selv
Han blev vist såret, men jeg ville ikke mere, kunne ikke mere.
Min lillesøster blev ved, og jeg frygtede hver gang, hvad der ville ske, men hun elskede ham så højt, og det gør hun stadig!!!
Det gør jeg også, men jeg forstår bare bedre, hvad han har gjort, og husker, hvordan han altid har såret mig.

Noget tid efter at jeg var holdt op med at komme derud, blev jeg kaldt ned til min mor i et frikvarter, han var kørt galt.
Sprit kørsel.
Jeg forstod ikke helt hvor alvorligt det var, før jeg så ham.
Og det var vildt mærkeligt, for en gangs skyld var han ædru.
Hele hans ansigt var simpelthen gået i stykker, men det værste var at han havde gjort det i sin firmabil, om natten, og der må man ikke køre i den.
Så han skulle betale en masse penge i erstatning.
Men det var egentlig også sindsygt godt, for hvis han havde kørt i sin almindelige bil, havde han været død nu.
For det var airbacken i firmabilen der redede ham.
Det var der ikke i hans bil.

Nu er han så på Antabus, men han drikker stadig en masse light øl. Nu er jeg nogengange sammen med ham, men ikke så tit.
Min lillesøster er der hver anden weekend.
Min storesøster er der også kun nogle gange.
Men de har et mega anspændt forhold.
Han forstår det bare ikke.
Han kan aldrig drikke øl igen, fordi at det er ligesom gift for ham.
Han har en sygdom, og han bliver afhængig igen, hvis han bare drikker en til.
Han siger hele tiden at han glæder sig til min fødselsdag, for der må han få sin første rigtige øl igen.

Det her ville jeg helt vildt gerne at han fik at vide, men alligevel ikke.
Det værste er at min mor nu også er begyndt at drikke lidt for meget, selvom hun også har været igennem det her.
Jeg klarer det altså ikke engang til!!!

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage