Pige fra frederikshavn's livsfortælling

Tilbage

Det hele startede da jeg var helt lille.
Var måske lige fyldt 5 :( kan huske min storebror passede mig. Ventede på mor.
Kunne ikke forstå hun aldrig var hjemme.
Ventede og ventede ... ville ikke sove før hun kom hjem .... klokken blev 03.00 ... og den blev 04.00 ... og ak, hun kom bare ikke?
Gik ind og vækkede min storebror, han blev bare sur over jeg vækkede ham så sent.
Han sagde at mor snart kom.
Og at hun nok skulle være der når jeg vågnede.
Jeg skulle bare gå ind og sove ... ...

Årene gik, og jeg blev ældre.
Min mor kom og gik som det passede hende.
Og hun havde tit nye kærester med hjem, jeg var bange for dem, kan jeg huske.
Det var uhyggeligt at være barn og aldrig kunne føle sig tryk der hjemme. :( Jeg begyndte at skære i mig selv da jeg lige var fyldt 11.
Havde ar op og ned af begge arme, på lårene og ned af under benene ....
Gemte dem, dækkede mig altid godt til.

En dag sad vi og spiste morgenmad , min mor kom ind i køkkenet, og spurgte hvad der var sket med mig.
Hun kunne se mine arme.
Sagde at det var en kat jeg havde mødt på vej i skole.

Det fortsatte på den måde med hun kom og gik.
Hun blev gravid og var lidt mere hjemme end hun plejede, men hendes nye kæreste slog hende.
Mange gange stod jeg lige bag ved og så det hele .. det var slet ikke sjovt.. jeg troede hver gang at min mor skulle dø.

Min lillesøster blev født den 25 december.
Jeg kom ud til min onkel og tante at bo, for måtte ikke være der hjemme alene med min \"stedfar\" ....
Troede alt blev godt da jeg kom hjem igen, men nej.
Alt var som før, bare med en skrigende baby ved siden af nu.
Nu stod jeg for at passe min søster.
Det var jo sygt.
11 år gammel og så skulle jeg stå til ansvar for så bette en pige.
Men kunne intet se galt i det den gang.
Min mor havde ret i alt. elskede hende jo.
Blev bare vandt til det.
Blev vandt til det hele var mig.
Hver gang der var noget. skulle jeg passe hende.
Da hun blev større hentede jeg hende fra børnehave, dagpleje, og så videre.
Kommunen blev blandet ind i det, men det hjalp ikke.
Jeg løj og sagde at alt var som det skulle .. :)
Der skete en masse ubehagelige ting, når min mor var fuld.
Hun sagde jeg var grim, hun sagde at jeg aldrig blev en rigtig pige, hun sagde jeg ikke var god nok, hun sagde at jeg aldrig skulle være blevet født.

Nu er årene gået og jeg er blevet 18.
I dag har jeg en kontaktperson og har samtaler hos min læge en gang om måneden, for bare lige at kunne komme igennem hverdagen, med alle minderne.
Jeg flyttede for 3 måneder siden ud til min onkel og tante, og fik adresse der.
Det har aldrig gået bedre end det gør nu.
Jeg får al den kærlighed jeg skal have der ude og får alt hvad jeg har brug for.
Min mor og min søster bor alene, og har et godt forhold til hinanden.
Hun drikker stadigvæk, men slet ikke på samme måde.
Hun tager ansvar og gør det hun skal gøre og hygger sig bag efter.

Skriv din livsfortælling

Du kan også få din egen livsfortælling med på Hope. Læs mere om, hvad du skal gøre for at komme med.

Læs mere

Tilbage