Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Pia, 23 år, Pårørende

Tilbage

For et års tid siden lavede jeg en liste.

Jeg havde/har alvorlige problemer med selvbebrejdelse og skyldfølelse og listen blev skrevet for at huske mig selv på hvilken person min far er og at det er ham der er noget galt med, ikke mig……udover de dybe ar på sjælen.
For god ordens skyld: Nogle af tingene handler om min 18 år yngre lillebror.
Han har aldrig boet hos min far og min far får ikke lov at have ham alene.
Jeg har sikret mig, at min lillebror kommer til at bo hos mig i tilfælde af at der sker min mor noget.
Han ringer sent om aftenen og indtaler beskeder på min telefonsvarer og bebrejder mig ting.
Han har gennem tiden lovet mig så mange ting.
Ting som jeg har knoklet for at gøre mig fortjent til, og så ikke giver mig dem.
Han har drillet og nedgjort mine venner, kærester og voksne som jeg så op til.
Han har flere gange optrådt fuld til forældremøder og gjort mig flov. Han har aldrig åbnet vores hjem for mine venner eller kærester.
Han misforstod mig konstant fordi han aldrig hørte på mig.
Han skød engang mine 3 katte som jeg havde brugt lang tid på at gøre tamme og som jeg havde fået lov at beholde…..han tørrede ikke blodet op og fortalte mig bagefter i detaljer, hvordan han havde lokket dem hen til sig og viste mig hvilket våben han havde skudt dem med.
Helt uden grund…bare for at gøre mig ked af det????
Han har ladet mig være alene hjemme om aftenen og natten mens han gik på værtshus.
Jeg var 2-3 år gammel.
Min mor var på arbejde. Jeg kæmpede for at komme gennem handelsskolen, da jeg fik huen troede han det var en jeg havde lånt for at bomme han for eksamenspenge.
Når han var tvunget til at passe mig var det altid på hans præmisser. Han interesserede sig ikke for min skole, fritid eller venner.
Han ville kun med til stævner når jeg havde en chance for at vinde……det sagde han ligeud.
Han har aldrig lavet lektier med mig. Han tvang mig til at lyve for min mor som jeg holder meget af.
Han kastede ting efter os.
Han nedgjorde min mor i mit påhør og overfor mig.
Han kom ofte sent hjem og var fuld, skændtes med min mor så jeg blev bange og lå vågen længe.
Var derfor meget træt i skolen og havde svært ved at lære mine ting. Jeg var bange for at mine venner og voksne fra min sportsklub skulle ringe og han tog telefonen.
Jeg var bange for at folk skulle komme på besøg og jeg gemte mig hvis mine venner skulle finde på at komme forbi og ringe på. Jeg løj ofte for at folk skulle holde sig væk.
Der lå tit pot og øl flasker derhjemme.
Jeg bliver stadig bange og nervøs når det ringer på døren.
Han havde ingen pædagogisk sans og havde en dum måde at lære mig ting på og det ente næsten altid med at jeg græd.
Jeg var tit sammen med voksne, fulde, dumme, larmende mennesker og der var sjældent andre børn.
Han skulle altid lige ha en øl til inden vi tog hjem og jeg kom tit for sent i seng.
Han kunne finde på at svine mig til og køre mig så hårdt psykisk ned at jeg måtte låse mig inde på badeværelset og skære mig i håndfladerne og se blodet…..fysisk smerte er lettere at forstå end psykisk?!
Jeg bliver tit forvirret indeni og tager meget af skylden for det der er sket, selvom det nok er forkert.
Vi snakkede/diskuterede aldrig færdig.
Han troede bare alting var glemt dagen efter….det var det måske også?
Han var fuld juleaften, tabte stegen og sov nærmest under risalamanden.
Min lillebror og jeg var der kun for hans skyld, for at han kunne få god samvittighed.
Han har på intet tidspunkt gjort noget for at ændre sig.
Han har ikke gjort noget for at lære min forlovede at kende (vi har været sammen i tre år).
Han sætter ikke pris på de ting jeg har udrettet og det jeg gør for at skabe en fremtid for min forlovede og jeg.
Han kunne acceptere de af mine tidligere kærester der kunne ryge en joint og drikke en øl med ham men ikke ordentlige, ærlige, seriøse mennesker som min forlovede.
Han er i gang med at gøre det samme mod min 18 yngre lillebror som han gjorde mod mig.
Han lover og svigter. Han har aldrig erkendt at han har et problem.
Vi har altid skulle indordne os efter ham, så han kunne pleje hans interesser…..og øl.
Vi kunne aldrig tage hjem fra fest uden der var drukket helt ud.
Han har gjort min mor ked af det mange mange gange.
Der kom folk sent om aftenen og skulle købe pot og jeg blev tit nervøs.
Man kunne aldrig vide om han var fuld og hvilket humør han var i. Jeg lærte hurtigt at blive usynlig, lukkede mig inde i mig selv og sov meget.
Jeg blev så nervøs og bange at jeg begyndte at stamme, det har selvfølgelig været et hårdt psykisk handicap som jeg stadig lider under. Han fortalte mig ting som kun voksne burde tale om.
Han fortalte mig personlige ting om andre voksne eller familiemedlemmer som jeg gerne ville være foruden at vide og som ikke er spor aktuelt for et barn at vide.
Han ringer og giver mig skyldfølelse og gør mig ked af det i flere dage så jeg ikke kan fungere som jeg skal.
Han snakker ofte dårligt om andre og nedgør folk.
Han taler meget om sig selv og spørger sjældent til en eller gider ikke at høre på det i længere tid ad gangen (vi snakker et minut eller to).
Han kan aldrig huske hvad man har snakket om og fortalt ham.
Hvis jeg ikke havde haft min mor var det gået meget meget galt for mig og måske var jeg her slet ikke.
Han har aldrig set tingene fra min side og tænkt over hvordan jeg havde det med han opførsel.
Han har tit optrådt uansvarligt, har bla. sejlet rundt med mig i en båd, totalt stiv og ingen redningsveste på i totalt dårligt vejr sent om aftenen.
Jeg bliver bange og meget urolig når han skal passe min lillebror. Pga hans lange misbrug af pot og øl er hans hjerne sløvet og reaktionsevne og evne til at forudse ting helt i bund.
Han er udpræget egoist og er ikke i stand til at se tingene fra et barns synsvinkel.
Han tænker kun på nuet og ikke på konsekvensen af hans handlinger og livsstil.
Han tænker ikke over hvad de andre forældre i sfo´en tænker når han en sjælden gang imellem skal hente min lillebror og han kommer i hans tøj der bærer præg af at han ikke går så meget op i den slags. Hvilke mennesker er der han lader min lillebror være sammen med? Og hvad lærer han ham?
Han prøver at hæve sig selv ved at nedgøre andre.
Han har været voldelig over for min mor og andre voksne.
Han bliver ofte vred og sentimental når han er fuld, han har flere gange grædt over for min lillebror og jeg hvilket er en meget akavet situation for aet barn at takle.
Man får ondt af ham fordi han er så ynkelig og bliver bange for at konfronterer ham med hans problemer fordi man ikke ved hvordan han vil reagerer.
Alle mine følelser af utilstrækkelighed og skyld er noget han har påført mig og som jeg kommer til at leve med……

Tilbage