Kom i gang med gratis alkoholbehandling

Er du tæt på en familie med alkoholproblemer?

Hjælp familier med alkoholproblemerHvis du kender til en børnefamilie med alkoholproblemer, er det vigtigt, at du fortæller om dine bekymringer til børnenes forældre. Og du kan bedst vise din omsorg ved at tage en samtale om alkoholforbruget, på et tidspunkt hvor forældrerne ikke har drukket.

Over halvdelen af danskerne har en ven eller et familiemedlem med alkoholproblemer. Men desværre er det kun hver anden, der har forsøgt at tage problemet op med den, der drikker.

Samtale om alkoholproblemer

  • Er du pårørende kan du gratis og anonymt få råd og vejledning hos de kommunale alkoholrådgivninger. Se adresser og telefonnumre her

  • Tal ud fra dine egne følelser og oplevelser.

  • Vær opmærksom på sprogbruget. Brug udtryk som “lagt mærke til” i stedet for “mistanke”, der let skaber forsvar. Brug ord som “alkoholforbrug” i stedet for “alkoholiker” og “misbruger”, der let opleves stemplende.

  • Tal åbent og fordomsfrit om alkohol og din bekymring omkring alkoholforbruget.

  • Tag udgangspunkt i, at alle forældre ønsker det bedste for deres børn.

  • Fortæl, at samtalen er et udtryk for omsorg, og at du bekymrer dig om den, der drikker og eventuelle børns trivsel.

  • Beskriv alle de gode sider, som du har set forandre sig eller forsvinde.

  • Tilbyd at hjælpe med at finde oplysninger på behandlingssteder. Se adresser og telefonnumre her

  • Gå aldrig ind i en diskussion om diagnose eller årsager til problemet, og hop ikke på bortforklaringer.

Alvorlige alkoholproblemer skal professionelle tage sig af