Pårørende til alkoholafhængige

Pårørende til alkoholikere

Det er hårdt at være pårørende til en person, der drikker for meget. Vrede, angst, afmagt, frygt, bekymring og fortvivlelse er typiske følelser blandt familiemedlemmer, venner og arbejdskollegaer til mennesker med alkoholproblemer. Samlever og børn er ofte lige så belastet af et alkoholproblem som den, der drikker.

Derfor er det vigtigt, at også de pårørende får hjælp i sammenhæng med alkoholbehandlingen. Det foregår på forskellige måder i de forskellige kommunale alkoholbehandlinger, og i nogle kommuner foregår den familieorienterede alkoholbehandling i et samarbejde mellem alkoholbehandlingen og familiebehandlingscenteret.

Familiealkoholbehandling

Når familien er med i behandlingsforløbet, har behandlingen langt bedre virkning på den, der drikker. Samtidig får alle familiemedlemmer indsigt i, hvordan de hver især kan ændre vaner og adfærd, så familien kan fungere bedre. Familiebehandling giver:

  • Større tilfredshed i parforholdet
  • Færre skilsmisser
  • Færre konflikter og mere omsorg for hinanden
  • Færre tilfælde af vold
  • Øget trivsel hos børnene

Indhold i familiebehandling

Familiealkoholbehandling kan indeholde forskellige aktiviteter:

  • Samtaler med begge forældre om forældreansvar og forældreroller
  • Samtaler med børnene sammen med forældrene, eventuelt suppleret med børnegrupper
  • Familiesamtaler, familiekurser eller familieterapi hvor familien sammen får hjælp til at ændre negative mønstre og vaner
  • Vurdering af børnenes situation og eventuelt yderligere støtte til børnene

Samtaler med børn i alkoholfamilier

Samtaler, hvor både børn og forældre deltager, har en stor betydning for børnene. Børnene har brug for at vide, at de følelser og tanker, som alkoholproblemet er årsag til, er helt normale, og at det er helt okay, at de har de føleleser og tanker. De skal også vide, at det ikke er deres skyld, at mor eller far drikker, og at det ikke er deres opgave, at få mor eller far til at holde op med at drikke. Børnene har brug for klar besked om, at:

  • de bliver set og forstået med de vanskeligheder, de har haft
  • det ikke er deres skyld, at deres far eller mor drikker
  • det ikke er deres ansvar at få far eller mor til at holde op med at drikke
  • de voksne har ansvaret for at løse problemet
  • forældrene stopper med at holde alkoholproblemet hemmeligt
  • der er en plan for, hvad der skal gøres, hvis deres mor eller far begynder at drikke igen

Som nær pårørende har du sikkert gjort alt, hvad der står i din magt for at få misbrugeren til at erkende sit problem og søge hjælp. Mange pårørende oplever, at det kræver enormt mange kræfter, og derfor ender det indimellem med, at de pårørende giver op.

Mange pårørende tror fejlagtigt, at alle problemer løser sig selv, hvis misbrugeren går i behandling. Men det viser sig som regel, at de mønstre og familieroller, som misbruget har medført, er blevet så indgroet i familien, at det kræver en særlig indsats at bryde dem. Derfor er det vigtigt, at du som pårørende, og for din egen skyld, søger hjælp, så I kan få det godt som familie igen. Se adresser på kommunale alkoholbehandlinger

Børn i familier med alkoholproblemer

Sundhedsstyrelsen oplyser at 122.000 børn og teenagere vokser op i familier med alkoholproblemer. Konsekvenserne for disse unge er en stor risiko for senere i livet at udvikle depression, angst og afhængighed af rusmidler. De unge er fyldt op af tunge følelser og tanker og tør ikke tale med kammerater eller voksne om, hvordan de har det.

En tredjedel af voksne børn fra familier med alkoholproblemer udvikler selv et alkoholproblem, og cirka  en tredjedel af voksne børn fra familier med alkoholproblemer oplever psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser. 10 procent vurderes at være behandlingskrævende i børnepsykiatrisk regi, og 40 procent har symptomer på forskellige former for psykiske belastninger.